VI AFSENDER TIRSDAG & FREDAG ORDREDEADLINE KL.10:00

Fra Sicilien

Mazzei Zisola 2020

Mazzei Zisola 2020

Antal

Pris109,-kr.

Beskrivelse

Årgang

2020

 

Alkohol

12,5%

 

Om vinen

Fremstillet på 100% nero d'avola druer fra vinområdet Noto, hvor markerne er 130 meter over havets overflade. Vinen har lagret 10 måneder på små franske egetræsfade af 225 liter, hvoraf 1/3 er helt nye. Farven er flot rubinrød. Duften og smagen er elegant og intens med noter af skovbær med en krydret tone. Eftersmagen er lang og behagelig. Nyd den til smagfulde pastaretter, grillet eller stegt rødt kød med årstidens grøntsager.

 

Området:

Sicilien er den sydligste region i Italien og den største Ø i Middelhavet. Øen er tør og varm og med den vulkanske oprindelse er der mange steder ekstraordinært gode forhold for produktion af kvalitetsdruer.

 

Druesortsmæssigt er Sicilien en blanding af lokale sorter og særligt i nyere tid en række internationale, der bliver markedsført som variatal vine. Den grønne catarratto bruges til øens hedvin Marsala, men også til tørre hvidvine sammen med grillo og inzolia. Nero d'avola er førende på den røde side samt frappato og de to nerello'er med henholdsvis cappuccio og mascalese som efternavn. For de internationale druers vedkommende er særligt syrah og chardonnay populære.

 

Om Vinhuset

Mazzei er en af Toscanas mest berømte, legendariske og indflydelsesrige familier. Vinhuset Mazzei kan dateres helt tilbage til 1435, hvor Madonna Smeralda Mazzei giftede sig med Piero di Agnolo da Fonterutoli til det store gods Fonterutoli, som ligger i Siepi i hjertet af Chianti. Det har siden dengang været familiens hovedsæde og står.


Firmaet drives i dag af de 2 brødre Francesco og Filippo, men hele familien er med inde over og har hver deres rolle at spille. Faderen Lapo Mazzei har været formand for Chianti-Classico konsortiet i over20 år og har transformeret Mazzei ind i den moderne tidsalder. Den ældste bror Jacopo Mazzei, samt næste generation af unge Mazzei'er, er alle involverede og med til at sætte deres præg på profilen og historien af dette enestående familiefirma.


Udover det ikoniske vinslot Castello di Funterutoli omfatter Mazzei også vinhuset Belguardo i Maremma og Zisola på Sicilien. Belguardo´s vine ligger ligesom Fonterutoli i Toscana, men vinene fra Belguardo er at betragte som supertoscanere, hvor Fonterutoli mere har fokus på de klassiske genrer som Chianti.


Vintraditionen i familien strækker sig helt til Madonna Smeraldas bedstefar, Ser Lapo Mazzei (1350-1412) – en Winemaker fra Carmignano. Siden er vinhuset og vinproduktion gået i arv gennem 24 generationer. Den dag i dag er han kendt som manden, der oprindeligt står bag begrebet ”Chianti”. Han stod således bag det første dokument, der anvendte udtrykker Chianti, dateret 16. december 1398.


En senere vigtig personlighed i Mazzeis historie er Filippo Mazzei (1730-1816). Af sin gode ven Thomas Jefferson (senere præsident i USA) blev han bedt om at hjælpe med at plante vinmarker hjemme hosJefferson i Virginia med stor succes. Filippo Mazzei blev i USA og var en stor inspirator for Jefferson, da han senere var med til at lave Uafhængighedserklæringen. Filippo er senere blevet hædret med titlen ”American Patriot”

Årgang

2020

Druer

Nero d´avola

Land

Italien

Alkohol

12,5%

Velkommen

Husk at du skal være fyldt 18 år for at købe varer indeholdende alkohol hos os

Er du over 18 år?